Gå til hovedindhold

Er du til Tekstil og Merchandise?

Redhill A/S søger en kvalitetsorienteret og struktureret projektleder, så motiveres du af kundedialog, rådgivning, service og eksekvering, vil vi meget gerne i dialog med dig.

Vores forretningsområde for Tekstil og Merchandise vokser og der er travlhed med mange spændende projekter. Tempoet er derfor også højt – og vi har brug for en dygtig og engageret kollega, som trives i et udviklende miljø med forskelligartede opgaver.

Hos os bliver du en del af en virksomhed, som lægger vægt på kvalitet, samarbejde og godt humør – og hvor der altid er plads til selvstændigt initiativ og spille hinanden bedre.

Dine primære opgaver

  • Projektledelse af kundespecifikke opgaver
  • Rådgivning og salg
  • Udarbejde og opfølgning af tilbud
  • Ansvar for tidsplaner, workflow og overholdelse af deadlines
  • Deltagelse i kundemøder og events
  • Vedligeholdelse af Showrooms
  • Input til SoMe i samarbejde med vores bureau
  • Løbende vedligeholdelse af CRM

Dine kvalifikationer og erfaringer

  • Solid erfaring som projektleder – og gerne indenfor branchen
  • Løsningsorienteret og god til at opbygge relationer
  • Det er en fordel, hvis du grafisk kendskab/erfaring til ADOBE-pakken
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med fokus på kvalitet
  • Udtalt serviceminded og trives med hyppig kundekontakt
  • Fleksibel, forandringsvillig og trives i en inspirerende og tempofyldt hverdag
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

Du kan forvente

  • En fuldtidsstilling med en spændende hverdag i en virksomhed med tempo på
  • Et uformelt arbejdsmiljø med nogle fantastiske kollegaer og kunder
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Gode arbejdsforhold og ordnede vilkår

Vi glæder os til at høre fra dig og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktchef Casper Hupfeld på 61 16 18 13 eller ch@redhill.dk

Er du interesseret i jobbet så send dit CV til oec@redhill.dk – samtaler vil foregå løbende.